Mobilabonnementer
Valg af mobilabonnement
Det er lidt af en jungle at finde rundt i de mange mobilabonnementer, som du kan vælge imellem nu om stunder. Hvad er det lige for et mobilabonnement der er bedst? Og er det også det billigste, hvis man tager din måde at bruge mobiltelefonen i betragtning?
For at hjælpe dig lidt på vej, når du skal vælge mobilabonnement, så har jeg prøvet at samle nogle tips til hvordan du træffer det bedst mulige valg. Et valg, som passer til dig og den måde du bruger din mobiltelefon.
- Når du skal vælge mobilabonnement, så skal du starte med at se på hvordan du bruger din mobiltelefon (dit forbrugsmønster).
Taler du meget i din mobiltelefon, sender du masser af beskeder eller bruger du mest mobiltelefonen til fx. at gå på internettet med (jeg har mødt flere mennesker, der ikke har nogen computer, men i stedet bruger deres mobiltelefon til alt der har med internettet at gøre).
Hvis du er i stand til det, så prøv at regne ud hvor mange timer du taler i telefon om måneden, hvor mange beskeder du sender og hvor meget data du overfører. Det kan være svært, men prøv alligevel at komme med nogle bare nogenlunde kvalificerede gæt.
Især kan det være svært at regne ud hvor meget data du overfører, men så prøv evt. blot at overveje om du overfører intet data, lidt data (du checker mails og ikke meget mere end det) eller meget data (du er på internettet konstant, typisk mindst 1 time om dagen).
- Når du har fundet ud af hvordan du bruger din mobiltelefon, så kan du fortsætte til rent faktisk at kigge på de forskellige abonnementer.
Der er så mange forskellige mobilabonnementer at vælge imellem, at det godt kan betale sig at bruge udelukkelsesmetoden til at få ryddet lidt ud i valgmulighederne.
Snakker du fx. rigtigt meget i din mobiltelefon, så kan du ligeså godt droppe mobilabonnementerne med dyre samtaler (pris per minut).
Sender du masser af beskeder dag ind og dag ud, så kan du ligeså godt droppe mobilabonnementerne, der ikke har fri sms og mms (eller ihvertfald dem, hvor det ikke er sindsygt billigt at sende beskeder).
Overfører du masser af data, så kan du ligeså godt droppe mobilabonnementerne, hvor du er begrænset til ingen data eller meget lidt data.
- Når du har droppet de mobilabonnementer, der ikke passer til dit forbrugsmønster, så skal du til at vælge. Den nemmeste måde du gør det er ved at kigge på hvad de forskellige mobilabonnementer koster.
Start med først at kigge på hvad din måde at bruge mobiltelefonen koster hvis du vælger hver af de forskellige abonnementer (gang antallet af timer du taler i mobiltelefon om måneden med prisen for samtale, gang hvor mange beskeder du sender med prisen for at sende beskeder, etc.)
Når du på den måde har fundet ud af hvad det vil koste dig at vælge de forskellige abonnementer, så kan du rask væk stryge de dyreste af dem (der er jo ingen grund til at betale en formue for noget, som du kan få billigere blot ved at vælge et andet mobilabonnement).
Pas dog på også at huske at kigge på de forskellige abonnementers mindstepriser – især hvis du ikke bruger din mobiltelefon så meget (i så fald kan nemlig nemt rende ind i, at du kommer til at betale mindsteprisen hver måned fremfor hvad dit forbrug reelt koster).
- Når du skal træffe det endelig valg af mobilabonnement, så er der ingen grund til at du lader dig begrænse af om firmaet bag hedder det ene eller det andet.
Det er min erfaring, at du får den samme kvalitet og service næsten uanset hvilket firma du vælger. Jeg anbefaler derfor, at du vælger efter dit behov og prisen og ikke efter om firmaet bag mobilabonnementet hedder det ene eller det andet.
- Hvis du stadig er i tvivl om hvilket mobilabonnement du skal vælge, så kan du vælge at kigge på din mobilabonnementer som jeg anbefaler øverst på denne side. De er udvalgt fra nogle gode, udvalgte firmaer og burde passer til mange menneskers måde at bruge deres mobiltelefon på.
